Hvordan højhastighedstog konkurrerer med fly på miljøområdet

Højhastighedstog har gennem de seneste år vundet mere opmærksomhed som et grønnere alternativ til flyrejser. I en tid, hvor klimaaftryk og bæredygtig transport fylder mere i den offentlige debat, er det vigtigt at forstå forskellen på de to transportformer. Mens fly stadig ofte vælges på grund af hurtighed og fleksibilitet, viser analyser, at tog kan reducere både CO-udledning og ressourceforbrug markant. Denne artikel dykker ned i, hvordan højhastighedstog konkurrerer med fly på miljøområdet, og hvad det betyder for fremtidens rejser i Europa og resten af verden.

CO-udledning og energiforbrug i tal

Når vi sammenligner højhastighedstog og fly på miljøområdet, er CO-udledning pr. passagerkilometer et centralt målepunkt. Et fly, især på korte distancer, udleder typisk 6-8 gange mere CO end et højhastighedstog. Det skyldes primært den store mængde fossilt brændstof, fly bruger, samt de emissioner, der sker i højder, hvor de forstærker klimaeffekten.

Højhastighedstog drives oftest af elektricitet, og miljøpåvirkningen afhænger derfor af el-mixet i det pågældende land. I lande som Frankrig eller Sverige, hvor store dele af strømmen kommer fra atom- eller vandkraft, er udledningen næsten nul. I lande med kulbaseret strømproduktion er udledningen højere, men stadig lavere end fly.

Hvis vi ser på energiforbrug, kræver tog mindre energi pr. passagerkilometer. Aerodynamiske tog som TGV eller Shinkansen er designet til at reducere luftmodstand og optimere effektiviteten. Fly derimod bruger store mængder brændstof ved start og landing, hvilket gør korte ruter ekstra belastende for miljøet.

For at sætte tingene i perspektiv:

• En flyrejse fra København til Berlin (ca. 350 km) udleder i gennemsnit 140-200 kg CO pr. passager.
• Den samme tur med højhastighedstog udleder under 20 kg CO pr. passager.

Ud over CO spiller andre faktorer ind, såsom støjforurening og partikeludledning. Fly bidrager markant til begge, mens moderne tog har langt lavere støjniveauer og ingen direkte partikeludledning, når de kører på el.

Der er altså klare miljøfordele ved at vælge tog fremfor fly, især på korte og mellemlange ruter. Spørgsmålet er dog, hvordan infrastrukturen understøtter denne udvikling – hvilket vi ser nærmere på i næste afsnit.

Hvordan infrastrukturen påvirker miljøet

En ofte overset faktor i klimadebatten er selve opbygningen og vedligeholdelsen af infrastruktur. Fly har fordelen af, at de ikke kræver fysiske spor mellem destinationerne. Dog er lufthavne ressourcekrævende, både i opførelse og drift, og de optager store arealer.

Højhastighedstog kræver jernbanespor, stationer og elektriske systemer. Bygningen af nye baner kan være CO-tung i anlægsfasen, især når der bygges tunneler og broer. Til gengæld er levetiden lang, ofte 100 år eller mere, og når først infrastrukturen er på plads, bliver den samlede miljøpåvirkning pr. passagerkilometer markant lavere.

Et andet aspekt er kapacitetsudnyttelse. Et enkelt højhastighedstog kan transportere 600-900 passagerer på én gang, hvilket reducerer behovet for hyppige afgange. Fly har typisk færre sæder, hvilket betyder, at der skal mange flere afgange til for at dække samme transportbehov.

Derudover spiller energiforsyningen en rolle. Højhastighedstog er fremtidssikret i takt med, at flere lande skifter til vedvarende energi. Det betyder, at togdriften bliver grønnere med tiden, uden at selve togene behøver ændres. Fly er bundet til flybrændstof, hvor alternativer som biobrændstof og syntetisk brændstof stadig er i udviklingsfasen og meget dyre.

Endelig er der spørgsmålet om regional udvikling. En højhastighedsbane kan forbinde mellemstore byer med storbyer og skabe vækst uden at belaste miljøet på samme måde som flyruter. Samtidig giver det flere rejsende mulighed for at vælge et grønt alternativ.

På kort sigt kan anlæg af jernbaner ses som en stor miljøinvestering. Men på langt sigt giver det et transportnetværk, som kan konkurrere med fly både på tid og bæredygtighed.

Fremtidens rejsevalg: fly eller tog?

Når vi ser på fremtiden, handler konkurrencen mellem højhastighedstog og fly ikke kun om miljø, men også om rejsetid, komfort og pris. På ruter under 800 km er højhastighedstog ofte hurtigere, når man indregner transport til lufthavn, check-in og sikkerhedskontrol.

Tog har også en fordel på komfort: mere benplads, mulighed for at arbejde undervejs og centralt placerede stationer. Det gør dem attraktive for både forretnings- og fritidsrejsende.

Men prisen spiller en afgørende rolle. I lande som Spanien og Frankrig, hvor staten har investeret massivt i højhastighedsbaner, er tog ofte et konkurrencedygtigt alternativ. I andre lande kan fly stadig være billigere, hvilket fastholder lufttrafikken som det mest valgte.

Når vi ser på klimaindsatsen, er politiske beslutninger afgørende. Flere europæiske lande har allerede indført forbud mod korte flyruter, hvor der findes et højhastighedstog-alternativ. Det gælder blandt andet Frankrig, hvor flyruter under 2,5 timer i tog er blevet afskaffet.

Hvis udviklingen fortsætter, kan vi forvente:

• Flere internationale højhastighedsruter i Europa.
• Bedre samspil mellem tog og øvrig kollektiv transport.
• Investeringer i grønnere energikilder til togdrift.
• Gradvis reduktion i flyrejser på korte distancer.

For passagererne betyder det, at valget i fremtiden i højere grad bliver et spørgsmål om, hvorvidt man vægter pris, tid eller klima. Og med stigende klimabevidsthed kan tog vinde endnu mere terræn i konkurrencen.

Højhastighedstog er ikke bare et alternativ til fly, men et reelt svar på klimakrisen i transportsektoren. Når politiske beslutninger, investeringer og passagerernes bevidsthed går hånd i hånd, kan toget blive den foretrukne rejseform på tværs af landegrænser.

Se mere i videoer her: